I-4

red 2001

- Hvem skal bruge båden; ungdom-, junior- eller seniorroere

- Skal den bruge til kap-, motions- eller langtursroning?

- Hvilket miljø skal den virke i? - Er det havvand eller søvand? - skal den bygges til et specielt hold?

I Danmark bruger vi tre forskellige typer robåde.

Er bred og fladbundet, hvilket gør den stabil så selv ret urutinerede roere har god balance i den. Den brede form gør den velegnet til roning under udsatte vejr- og vindforhold.

Er lang og smal hvilket giver mulighed for væsentlig mere fart. til gengæld betyder den smalle form, at selv den mindste fejl giver kontant afregning. Det kræver derfor en del træning (teknik) at ro en outrigger uden at skulle holde balance med årerne.

Er bredere end en outrigger og er nemmere at balancere, men ikke så bred som en inrigger og den giver derfor en god fornemmelse af balancen i båden. Gigbåden bruges meget af ungdomsroere og i farvande der ikke er så velegnede til outriggerroning.

Værftet bygger båden til en bestemt vægt, og ideelt set burde man altid ro i en båd der passer til ens egen vægt. Man kan kontrollere om et mandskab passer til bådenes bæreevne ved at bede dem  sætte sig i båden og måle afstanden fra sædets forreste lave kant til vandspejlet. Denne afstand bør være mellem 8-10 cm. (se figur 3.01)

Bådens bæreevne kan kontrolleres v.h.a. afstanden fra vandoverfladen til sædets forreste lave punkt.