Smiget
| Smigets effekt
Grader
Målemetoder
I-12 |
Hvis årebladets vinkel i forhold til vandet er for stort, vil åren
være svær at holde fast i vandet, mens for lille vinkel på årebladet bevirker at åren
er svær at fa op, fordi den nærmest graver sig ned i vandet. For at modvirke åren graver sig under vandet i trækket, indstilles årebladet så den har et smig i forhold til vandet på 6-8 grader. Big Blade årer har dog kun et smig, på 0-4 grader afhængig af hvilken type man bruger. Det er fordi Big Blade åren på grund af sin form, står mere fast i vandet end Macon blade. Vinklen på de 6-8° kommer fra swirvlen og en kile bygget ind i åren (kilen vender forskelligt på en styrbords og en bagbords åre). Vinklen på åren kan ikke ændres så justeringen må foregå på swirvlen. Der findes tre målemetoder: 1) Måling på swirvel Båden behøver ikke ligge i vandret stilling, når der benyttes måleapparat. Dette sættes i langremmen, libellen justeres, apparatet trykkes mod swirvlens anlægsflade og der måles. Swirvlen justeres til det ønskede. Denne metode fordrer, at årehældningen kendes d.v.s. lusen i forhold til bla- det. Træ-årers hældning kan ændre sig ved brug.
2) Måling på bladet. Her kan benyttes apparat. I stedet for swirvelmålingen måles direkte på bladet parallelt med båden efter libellens justering i langremmen. Swirvlen justeres.
3) Smigbræt. Det er den mest simple men også mest sikre metode at benytte. Smigbrættet er blot en træplade med en vinkel på det gradantal man ønsker åren skal være. Man stiller sig modsat den åre man ønsker at kontrollere, og sætter sit smigbræt på sidelangrernmen. Så kan man flugte smigbrættet med enden af årebladet og konstatere om de har samme vinkel og med lidt øvelse kan man med sigtebrættet, ret præcist påvise om åren har det ønskede smig. |